Viden, udvikling og samvær
4000 RoskildeVælg område

Handels- og betalingsbetingelser

NB: Der gøres opmærksom på, at der kun kan tilmeldes en person ad gangen, på hold med mulighed for tilskud.

Alle hold igangsættes under forudsætning af, at der er tilstrækkeligt tilmeldinger. 

 

Denne butik anvender DIBS. Betalingen med kreditkort i denne butik er derfor sikkert og certificeret af VISA og Mastercard

 

Tilmelding

Tilmelding til kurser, foredrag og øvrige arrangementer kan foregå:

  • telefonisk på 4635 5895
  • personligt på adressen Algade 31, eller 
  • online tilmelding via internettet.

Ordrebekræftelse via mail
Umiddelbart efter tilmelding modtager du automatisk en ordrebekræftelse. Modtager du ikke en mail, skyldes det enten, at mailen er blevet filtreret fra som spam (se dit spamfilter) eller der har sneget sig en fejl ind ved indtastning af mailadressen. Har du ikke modtaget bekræftelsen indenfor få minutter, kontakt os på aof@aof-roskilde.dk og vi vil straks videresende din bekræftelse.

Vigtigt! Har du hotmail.com eller live.dk mailkonto, så sker det, at vores mail bliver filtreret fra som spam. Venligst tjek din spamfolder inden du kontakter os.

Jeg bor ikke i Roskilde Kommune …

Alle kan deltage i kurser, foredrag og øvrige aktiviteter gennem AOF Roskilde.

Men er du bosat uden for Roskilde Kommune, skal du ved tilmelding opgive fuldt cpr-nummer.

Forklaringen er, at AOF Roskilde som aftenskole er reguleret af loven om folkeoplysning og får støtte til vores lærerlønninger gennem Roskilde Kommune. Roskilde Kommune får derefter såkaldt mellemkommunal refusion fra deltagernes hjemkommuner.

Betaling

Betaling kan foregå ved:

  • personligt fremmøde på vores kontor
  • betaling af fremsendt girokort

Ved tilmelding via internettet kan der endvidere betales ved:

  • Homebank/Netbank. Betalings-id oplyst ved tilmelding skal angives
  • on-line betaling med Dankort/VisaDankort

Ved betaling med Dankort tillægges et gebyr til PBS

Betalinger med Dankort: kr. 0,00 – 50,00                kr. 0,70 kr. 

Betalinger med Dankort: kr. 50,01 – 100,00            kr. 1,10 kr. 

Betalinger med Dankort: kr. 100,01 –                      kr. 1,39 kr. 

Efter forudgående aftale med kontoret, kan det være muligt at få en prøvetime. En prøvetime på hold koster kr. 75,- og ved instrumentalundervisning kr. 125,- som skal betales inden deltagelse.
Beløbet fratrækkes ved endelig tilmelding. 
 

Nedsat betaling

For borgere der er bosat i Roskilde Kommune og som er berettiget  til kommunalt tilskud i forbindelse med Folkeoplysende undervisning 

  • Pensionist (Man har status som pensionist, når man modtager offentlig pension)
  • Efterlønsmodtager (Man skal modtage efterløn fra en a-kasse)
  • Arbejdsledig (Man modtager arbejdsløshedsdagpenge fra en a-kasse og er tilmeldt jobcentret som arbejdssøgende)
  • Handicappet (Kursister med handicap i relation til undervisning i et konkret emne. Det kræves, at du på disse hold underskriver en erklæring om behov for hensyntagende undervisning.)

Der ydes ikke tilskud til kurser/arrangementer tilrettelagt udenfor kommunen.

NB: Der gøres opmærksom på, at der kun kan tilmeldes en person ad gangen, på hold med mulighed for tilskud.

Ratebetaling

Overstiger kursusprisen kr. 1.000,- kan du vælge af betale i rater. Ring til os og få en aftale!

Hvis du stopper inden kurset er afsluttet, er du forpligtiget til at betale eventuelt resterende beløb.

Fortrydelse og afmelding

Fortrydelse og afmelding fra kursus, foredrag og øvrige arrangementer kan normalt foregå frem til 14 dage før startdato. I disse tilfælde tilbagebetales det indbetalte beløb. 
Tilmelding til ture og rejser er dog altid bindende. 

Ved rettidig afmelding tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket 50 kr. i administrationsgebyr.

Kurser m.m. købt via kursusportalen

I henhold til forbrugeraftaleloven er der 14 dages fortrydelsesret ved e-handel. Kurser og andre aktiviteter købt på denne portal er derfor omfattet af denne fortrydelsesret.

Levering

Levering er foretaget når kurset, foredraget eller øvrigt arrangement er igangsat. Ved eventuel aflysning af kurset, foredraget eller øvrigt arrangement kan startdato ændres. Ved aflysning tilbagebetales det indbetalte beløb.

Alle hold oprettes under forudsætning af, at der er tilstrækkeligt antal tilmeldinger.

Der tages forbehold for ændring af undervisningssted, underviser, kursusstart samt trykfejl!

Henvendelse

Al henvendelse vedrørende kurser, foredrag og øvrige arrangementer skal ske til AOF Roskilde.

Denne portal drives af:
AOF Roskilde
Algade 31
4000 Roskilde

CVR-nr. 28115644

Tlf.: 4635 5895
aof@aof-roskilde.dk